Jeg havde egentlig bare bestilt en massage. Undervejs stod Jesus pludselig til højre for mig. Jeg havde lukkede øjne og jeg var dybt optaget af min egen proces dér på briksen. Det var ret roligt, at Jesus dukkede op. Jeg mærkede ham bare og konstaterede for mig selv, at han var dér. Bagefter spurgte jeg behandleren til hendes oplevelse. Hun fortalte, at Jesus havde været der. Uafhængigt af hinanden havde vi konstateret hans nærvær.

Siden har Jesus været hos mig mange gange. Det er altid helt roligt.

Min Lulli arbejdede som fredsarbejder i Palæstina tilbage i 2018. Hun er mit yndlingsmenneske i hele verden, så jeg besøgte hende selvfølgelig dernede. Hun samlede mig op i Jerusalem og vi flyttede ind på et hotel i et smukt gammelt hus for et par dage. Jeg havde ikke tænkt over, at man kan møde Jesus i Jerusalem. Jeg er ateistisk opdraget. Hvis mine forældre har talt om kirken eller Jesus, har det enten været med foragt for al den krig, religion har forårsaget, eller med foragt for den illegitime store magt, som kirken altid har haft.

På den første dag i Jerusalem tog min Anna mig med i gravkirken. Uanset at Jesus havde fulgt mig længe, var jeg indstillet på en smuk og sådan helt ordinær museums-agtig oplevelse – og ikke mere end det. Kort efter jeg trådte ind i gravkirken blev jeg ramt af dyb og helt enorm rørelse. Jeg græd med hele kroppen. Jeg har nemt ved at lade mig røre. Men det her var anderledes, og jeg forstod faktisk ikke ikke helt, hvad der foregik. Da vi kom tilbage på hotellet ringede jeg min daværende kæreste op, og fortalte ham, at fra den dag havde jeg to mænd i mit liv. Ham og Jesus.

Kæresten som måtte dele mig med Jesus afsluttede vores forhold omkring halvandet år senere. (Ikke på grund af Jesus!) Den dag han flyttede, tog jeg på et spirituelt retreat. Min kærestesorg var stor og jeg var bange for at den ville stagnere og blive til en hård smerte af fastfrossen energi i min krop. Jeg opsøgte en ramme, hvor jeg ville have støtte til at lade mine følelser flyde frit. Den aften oplevede jeg min første shamanistiske trommerejse. Undervejs begyndte det at sitre kraftigt ved mit kronechakra og jeg konstaterede, at der var en slange ved toppen af mit hovede. Jeg har altid været sindsygt bange for slanger. Min første tanker var, at den skulle væk. Men umiddelbart efter tænkte jeg: nårh nej, hvis der er en slange, så skal der jo være en slange. Og slangen slangede sig ned over min pande og lagde sit hovede over mit tredje øje. Der blev den i mange måneder.

Slangen var kundalini-energi der rejste sig i mig. Siden har Kundalini bevæget min krop, mit sind og min sjæl. Den har ryddet op indeni mig med en meget stor variation af Kryias (bevægelser der renser, så energien kan flyde frit i kroppen). Den har lavet kramper, spasmer bandhas (kropslåse), mudras (håndtegn), pranayama (åndedrætspraksis), asanas (fysiske yogastillinger). I skrivende stund er jeg nået til et stadie, hvor den danser og synger igennem min krop. Det er dybt fascinerende og vanvittig lækkert.

Jeg var aldrig i tvivl om, at slangen kom til mig den aften, for at støtte mig. Den fortalte mig med sit nærvær, at rejsen gennem min sorg var en rejse ind i noget større. Den gav mig modet til at tage imod smerten. Den gav mig modet til at gå ind i smerten – også i de øjeblikke hvor det føltes som om smerten ville kvæle mig indefra. Senere hørte jeg en dag mig selv sige, at mødet med den mand var en port ind til en verden af lys.

Min rejse med Kundalini har vækket gamle traumer i min krop. Det har føltes som om den æltede, skubbede, strakte og gennemlyste gamle størknede traume-spændinger. Den har sat dem i bevægelse og banet vejen for, at jeg kunne slippe dem. En nat hvor smerten var stor, fik jeg den idé, at måske kunne jeg bede universet om at blive healet, så det gjorde jeg. Jeg bad højt ud i rummet om at blive healet. Straks efter flød der klart hvidt lys ind igennem min højre håndflade og fyldte mig op ind til jeg var gennemstrømmet og følte mig nærmest flydende i og af lys. Det var en oplevelse af fuldstændig ren lyksalighed.

På lidt den samme måde havde jeg en vild og overrumplende oplevelse med gudinden Isis.

Jeg kontaktede en kvinde, som jeg havde set på Facebook. Sådan ud af det blå, skrev jeg til hende: Hej, skal vi mødes? Vi mødtes. Vi landede i meget høj grad på den samme frekvens. Og efterfølgende sendte hun mig helt uopfordret 7 fotos af 7 sider fra bogen The Sophia Code. Mødet med de 7 bogsider delt over Messenger aktiverede min Kundalini på alle tænkelige måder. Jeg rystede, krampede, yoga-ede, græd og orgasmede. Jeg vidste momentant lige dér, at Isis den egyptiske kærlighedsgudinde bor i mig.

Samme aften som de 7 sider ankom og sendte mig langt tilbage i tiden, modtog jeg fra en anden ven et link til en kvinde, der initierer i et ritual fra Isis’ Mysterieskole. Det er klart at jeg tog afsted for at tage imod denne initiering lige så snart, jeg fik muligheden.

Jesus. Kundalini. Gennemstrømmet af lys. Isis. Hvad har alt dette med hinanden at gøre. Er det her overhovedet en historie? Er det ikke bare en samling af hændelser beskrevet i kronologisk rækkefølge?

Netop i dag. Som jeg sætter mig for at afslutte denne Story. Fortællingen som har forvoldt mig noget besvær. Nok fordi jeg er midt i rejsen, og endnu ikke helt kan kigge tilbage og connecte the dots.

Men altså i dag… Så falder jeg over en tekst, som fortæller at Jesus blev initieret i Isis’ mysterieskole og i øvrigt studerede vedisk-tantrisk filosofi (som jo altsåer yoga-filosofi, der beskæftiger sig med Kundalini-shakti). Ja, og det forbinder så alle mine out-of-this-world-oplevelser…

Jeg elsker elsker elsker, at de smukke og bevidsthedsudvidende hændelser, som jeg har delt med dig her, og som hænger sammen inde i mig, også har en historisk sammenhæng (i hvert fald ifølge visse kilder – sikkert ikke alle).

Jeg har modtaget store og smukke gaver. Gaver som er tilgængelige for os alle. Gaver som har forvandlet mig. Forvandlet min virkelighed. Tilføjet den en ekstra dimension, der føles som en allestedsnærværende kærlig omfavnelse.

Det eneste meningsfulde at stille op med de gaver, er at dele dem så godt jeg kan.

Dele kontakten til sjæl og det at leve fra hjertet – vores port til sjælen. Søge at holde den port åben hver dag, så glæden, meningsfuldheden, modet og kærligheden som findes i hjertet kan følge og guide mig. Søge at kultivere min evne til at handle fra hjertet i alle de sammenhænge og relationer, som jeg indgår i.

At falde ind i væren og åbne for indre stilhed. At kontakte, favne og eje hele det indre følelsesmæssige landskab. At blive blød og afspændt, så sjælen kan flytte ind i hele kroppen. At lytte dybt til det, som kommunikeres til os på mere subtile og stilfærdige måder. At tune ind på hjertets sandhed, sjælens vej og kroppens klarhed. Det er altsammen en del af den feminine energi. 

Når vi lader os guide i retning af det højere bedste for alle, så bliver egoets stemme afbalanceret, og det har vi brug for. Det har verden brug for.

Den overkørte maskuline energi, dens grådighed, magt kontrol og konkurrence er kørt af sporet med os.

Det er tid til at skabe en mere kærlig og empatisk væren og verden.

Mærker du resonans?

Måske vi to skal følges et stykke vej.